Den franske dramatiker François Ponsard er mest kendt for sit brud med det romantiske drama. Hans tragedie Lucrèce ('Lucretia', 1843) er med sin klassicistiske stil et modstykke til romantikken, navnlig Victor Hugo, der på samme tid oplevede en fiasko på scenen med stykket Les Burgraves.
François Ponsard
Faktaboks
- Født
- 1. juni 1814, Vienne, Isère
- Død
- 7. juli 1867, Paris
Dyder og drama på scenen
Ponsard havde selv bidraget til romantikken med en oversættelse af lord Byrons Manfred (1837) og tilmed sværmet for Shakespeare ligesom romantikerne. Men Lucrèce, hvis stof er hentet fra Roms historie, er stilistisk en meget dæmpet udgave af Hugos og Alfred de Vignys følelsesladede dramaer. Den kvindelige hovedperson går ind for borgerlige dyder og stiller sig fuldstændig i skyggen af den mandlige helt. Voldtægt og selvmord forstyrrer imidlertid billedet, og stykket udvides med en historisk dimension i et oprør mod Rom til fordel for republikken. Denne dramatiske kombination af kærlighed og politik var dog ikke nok til at sikre Ponsard en varig plads i teaterhistorien.
Ponsard og skuespillerne
Det romantiske drama havde været båret af populære skuespillere som Frédérick Lemaître og Marie Dorval (1798-1849), der mestrede de store udbrud af følelser. Den purunge Rachel, født i 1821, der brillerede i Corneille og Racines store tragedier, gav afkald på at spille rollen som Lucrèce, og den meget romantiske Marie Dorval optrådte som heltinden i det nyklassicistiske stykke. Ponsard forlod således ikke helt romantikken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.