Fodslette Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Fodslette er den ældste del af kirken opført i kampesten og teglsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den tidlige gotik i første halvdel af 1300-tallet rev man i Fodslette Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og tilføjede endnu et fag til skibet.

I den sengotiske periode opførte man våbenhuset på skibets sydside. Det er pyntet med kamtakker, rundbuede højblændinger og dobbelte savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Dets murværk er dog muret en del om.

I samme periode byggede man et tårn eller i hvert tilfælde den nederste del af det nuværende. Dets øverste dele er fra 1649 i renæssancen. Det tværstillede tårn har rygning vinkelret på skibets længderetning, og dets taggavle er prydet med kamtakker og dobbelte rundbuede blændinger, som var almindelige i den fynske sengotik. Dele af tårnet murværk er ommuret.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

I koret har loftet et ottedelt hvælv. Det kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkerummet bærer dog præg af dets fladspændte hvælv, der er udført som en pudset trækonstruktion i 1820, hvor kirken også fik sine fladbuede vinduer.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme er galt, og den er udformet som flere andre fonte på Sydfyn.

Der er ligeledes bevaret et lille korbuekrucifiks fra den sengotiske periode. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen fra omkring 1520 er angiveligt udført af en elev af Claus Berg. Det har to fløje med relieffer af den hellige historie med rankeværk over, der viser begyndende renæssanceformer. I midten ses Maria i rosenkrans fra 1995-2000 rekonstrueret efter hvad der formodes oprindeligt at have været.

Prædikestolen fra ca. 1630 er udført i en stil, der er begyndende bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.