Titelbladet til første hæfte af Flora Danica (1766).

I maj 1761 udsendtes en subskriptionsindbydelse for Flora Danica. Denne var prydet af en gengivelse af multebær, som samtidig var værkets første tavle. Multebær er en norsk plante, som er meget sjælden i Danmark; efter 1814 blev der ikke længere optaget norske planter i Flora Danica.

.

Den berømte kobberstukne frontispice til Simon Paullis Flora Danica. I midten ses blomstergudinden Flora, og i baggrunden Københavns silhuet. I hjørnerne er der fire nordiske lægeplanter: øverst dansk kokleare (Danmark) og multebær (Norge), nederst purpurensian (Norge) og kvan (Island).

.

Flora Danica er to billedværker, som afbildede alle på sin tid kendte vildtvoksende planter i det danske rige: Simon Paullis Flora Danica, Det er Dansk Urtebog (1648) og Aftegninger paa de Planter, som voxe vildt i Kongerigerne, som under titlen Flora Danica blev påbegyndt af botaniker G.C. Oeder i 1761.

I 1645 udsendte Christian 4. befaling til det medicinske fakultet om at lade trykke "et herbarium på dansk til den gemeene mands bedste". Fakultetet overdrog arbejdet til anatomen og botanikeren Simon Paulli, som fra da af helt helligede sig botanikken. Det er efter datidens forhold et pragtværk med 384 træsnit af vildtvoksende danske og norske planter af medicinsk interesse, hvoraf ca. halvdelen er haveplanter. Bogen indeholder grundige beskrivelser af planterne og deres brug som lægemidler. Bogen er også et vigtigt kildeskrift til kundskaben om vore haveplanters indvandringshistorie. Systematikken i bogen er efter nutidens begreber besynderlig, idet planterne er inddelt i fire grupper efter den årstid, de blomstrer. Ordenen inden for hver gruppe er alfabetisk.

Flora Danica bruges nu især som almindelig betegnelse for det store, danske botaniske billedværk i folio, som blev påbegyndt i 1761. Det består af 54 hæfter (i 18 bind) med 3240 kobberstukne tavler med håndkolorerede afbildninger af alle (indtil 1883) kendte vildtvoksende danske blomsterplanter foruden en mængde blomsterløse planter (mosser, alger, svampe). Initiativet til udgivelsen af Flora Danica udgik fra Frederik 5. og blev støttet af statsmændene A.G. Moltke og J.H.E. Bernstorff, som var ivrige efter at støtte naturvidenskaberne for ved deres hjælp at udnytte de rigdomme, den hjemlige natur måtte råde over, til gavn for landets borgere.

Da botanik på det tidspunkt ikke var et universitetsfag, viste det sig vanskeligt at finde en tilstrækkelig kyndig person, som kunne forestå ledelsen af udgivelsen, men man fandt frem til lægen og botanikeren G.C. Oeder, elev af den berømte videnskabsmand Albrecht von Haller (1708-1777). Oeder blev udnævnt til professor i botanik og planlagde og realiserede projektet. Han udgav 1761-1771 som planlagt ti hæfter, hver med 60 tavler, der alle er blandt de mest vellykkede. Som tegnere virkede Michael Rössler (1705-1771), Joel Paul Kaltenhofer (d. 1777) og Johann Christoph Bayer (1738-1812).

Efter Oeders død fortsatte arbejdet med vekslende redaktører udvalgt blandt kendte danske botanikere, og det blev først afsluttet af Johan Lange i 1874. Alle hæfterne er ledsaget af korte beskrivelser af de afbildede planter, mens større systematiske og alfabetiske fortegnelser blev udgivet af J.W. Hornemann (1827) og Johan Lange (1887). Allerede fra begyndelsen var det hensigten at udgive ledsagende tekstbøger, men kun Nomenclator Botanicus til at bruge ved Flora Danica (1759), Indledning til Plante=Læren (1764) og Enumeratio Plantarum Floræ Danicæ (1770) udkom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig