Faktaboks

Albrecht von Haller
Født
16. oktober 1708, Bern, Schweiz
Død
12. december 1777, Bern, Schweiz
Albrecht von Haller
Portræt fra 1736 af Johann Rudolf Huber.
Af .

Albrecht von Haller var en schweizisk læge og forfatter. Han studerede bl.a. medicin i Leiden og blev i 1736 professor ved universitetet i Göttingen. Han spredte sig over både botanik, anatomi og fysiologi. Hans bog Icones anatomicae (1743-1753, Anatomiske billeder) om kredsløbets anatomi og ikke mindst hans lærebog i fysiologi Primae lineae physiologiae (1747, Fysiologiens første principper) var i de følgende mange år fast pensum.

Hans forskning kulminerede i det vældigt ottebindsværk Elementa physiologiae corporis humani (1757-66, Elementer i menneskekroppens fysiologi), hvis grundtese var, at mennesket er i besiddelse af et analyserbart fysisk legeme, men en immateriel sjæl. Denne tese fandt bl.a. genklang hos Denis Diderot og de franske encyklopædister.

Som digter slog Albrecht von Haller bl.a. sit navn fast med læredigtet Die Alpen (1729) og forskellige mere politiske romaner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig