Faktaboks

Flemming Østergaard

Flemming Ammentorp Østergaard

Don Ø

Født
31. oktober 1943

Flemming Østergaard med tilnavnet Don Ø er en dansk erhvervsmand, der var bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment A/S i årene 2002-2010. Flemming Østergaard er uddannet fondsbørsvekselerer og blev i 1988 direktør for firmaet Kinnarps Kontormøbler og i 1994 for fodboldklubben Lyngby FC.

Direktør og bestyrelsesformand

Flemming Østergaard
Flemming Østergaard fejrer FCK's andet danske mesterskab i 2001.
Flemming Østergaard
Af /Ritzau Scanpix.

I 1997 blev Østergaard administrerende direktør for F.C. København A/S, det senere Parken Sport & Entertainment A/S, og i 2002 bestyrelsesformand samme sted.

Hans afgang i 2010 skyldtes ikke mindst den store gæld, der var blevet oparbejdet i selskabet fra 2008 under Finanskrisen. Han blev i 2015 ved byretten idømt fire måneders ubetinget fængsel for kursmanipulation med aktier i Parken. I 2017 skærpede landsretten dommen til halvandet års ubetinget fængsel, og han fik konfiskeret 9 mio. kr.

Udgivelser

Flemming Østergaard har bl.a. udgivet bøgerne Don Ø (2002), Varmt hjerte, koldt blod (2006) og Exit Parken (2015, sammen med David Trads) og er blevet portrætteret i Flemming (2008) og Løvekongens storhed og fald (2010).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig