Fjodor Abramov

Faktaboks

Fjodor Abramov
født:
1920
død:
1983

Fjodor Abramov, Fjodor Aleksandrovitj Abramov, 1920-1983, russisk "landsbyforfatter" fra tøbrudsgenerationen. Abramov fødtes i en fattig bondefamilie i Arkhangelsk-området, men fik en litterær, akademisk uddannelse.

Sin betydeligste indsats har han ydet i 4-binds romanværket Prjaslin-familien (1958-73), hvor han giver et usminket billede af landbefolkningens barske vilkår på hans hjemegn.

Med særlig ømhed skildrer Abramov de ukuelige russiske kvinder, bl.a. i Pelageja (1969, da. 1989) og Alka (1971, da. 1989). Hans anvendelse af dialekt og folkelige vendinger understreger forfatterskabets autentiske præg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig