Finansbanken A/S, dansk bank, stiftet i 1958 af erhvervsmanden Alex Brask Thomsen som en specialbank med høj rente på indlån og begrænset kundeservice.

Den høje indlånsrente blev finansieret ved investering i højt forrentede pantebreve, hvilket gav en større rentemarginal end i de traditionelle pengeinstitutter. Banken tiltrak ved aggressiv markedsføring betydelige indlån, også fra udlandet.

Finansbanken blev i 1980 overtaget af Jyske Bank, som senere solgte retten til at bruge navnet Finansbanken i Danmark til den norske koncern Storebrand i forbindelse med Storebrands opkøb af Den Københavnske Bank. Sparekassen Lolland overtog den nye Finansbanken i 2005.

Da Sparekassen Lolland gik konkurs i 2013, blev den — sammen med sin internetbank, Danmarks største, FinansNetbanken — overtaget af Jyske Bank. Ud over domænenavnet finansnetbanken.dk er også finansbanken.dk anvendeligt.

FinansNetbankens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig