domænenavn

Domænenavn, et navn på et website. Navnet består af tal og bogstaver, som er forbundet med en bestemt computers internet-adresse, fx navnet www.gyldendal.dk. Domænenavne udgøres af flere niveauer. Det øverste, der ikke er valgfrit, er en lande- eller typekode (fx '.dk' eller '.org'). Andet niveau udgøres typisk af et person- eller virksomhedsnavn eller et varemærke (fx 'gyldendal'). Se også internettet.

Domænenavnet er oprindelig en erstatning for den IP-adresse, som en hjemmeside ligger på. Formålet er primært at gøre det lettere at huske en webadresse. Fx er gyldendal.dk en erstatning for IP-adressen 86.58.160.20.

Med tiden er der opstået flere niveauer af domæner:

• Subdomæner er en underinddeling af hoveddomænet, som kan fungere som et selvstændigt domæne. Det bruges fx, hvis man har en hjemmeside, med en tilhørende blog. Subdomænet kan skrives 'blog.hjemmeside.dk'
• Tillægsdomæner er et selvstændigt domænenavn, som bliver knyttet til en eksisterende hjemmeside. Det kan være nyttigt, fx hvis man har æ, ø og å i sit firmanavn. Varehuskæden Føtex har en hjemmeside med domænenavnet foetex.dk og tillægsdomænet er føtex.dk, som blot videresender kunden til det primære domæne.
• Addon domæner bruges i på et webhotel. Nogle webhoteller tillader, at brugere har flere hjemmesider ad gangen. Til webhotellet kan du derfor tilknytte et addon domæne, som du kan uploade en helt ny hjemmeside til.

Ud over at domænenavne gør det lettere at huske webadresser, er det også blevet muligt at oprette flere hjemmesider på samme IP-adresse. Som eksempel kan nævnes IP-adressen 91.144.243.211, som både indeholder domænet danhost.dk, subdomænet mit.danhost.dk samt en masse andre sites og administrationssider.