Fastelavnsboller er forskellige former for boller, der i al fald siden 1500-tallet er blevet nydt i dagene inden fasteperioden.
Fastelavnsbollen er ligesom bl.a. juleboller og varme hveder et udtryk for, at hvedebrød indtil begyndelsen af 1900-tallet blev opfattet som en delikatesse, der var forbeholdt særlige lejligheder. Denne tradition deler danskerne med andre nordeuropæiske lande.
I 1600- og 1700-tallet blev fastelavnsboller som regel købt i bageriudsalg.
De første trykte opskrifter på hjemmelavede fastelavnsboller findes i danske kogebøger fra 1840’erne, da det med støbejernskomfuret blev nemmere at bage i hjemmene. De tidligste opskrifter giver bageanvisninger til en bolle af gærdej med fyld af tørret frugt og krydderier.
Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med enten creme, flødeskum eller syltetøj er senere opfindelser fra 1900-tallet.
I dag sælges fastelavnsboller allerede fra midten af januar. Med udbredelsen af gourmetbagerier er der fra 2010’erne sket en yderligere udvikling af den oprindelige hvedebolle, der nu sælges i stadig nye varianter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.