Fødevareforbundet NNF, indtil 2009 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, er en dansk faglig organisation for ansatte inden for en række virksomheder beskæftiget med fremstilling af fødevarer, såsom bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien. Dertil kommer medlemmer ansat i tobaksindustrien.

Forbundet blev stiftet i 1980 ved sammenslutning af Dansk Slagteriarbejderforbund, stiftet i 1895, Bageri-, Konditori- og Mølleriarbejdernes Forbund, stiftet i 1892, Tobaksarbejderforbundet, stiftet i 1887, og Sukkervare- og Chokoladearbejdernes Forbund, stiftet i 1896. I 1983 sluttede Mælkeindustriarbejdernes Forbund, stiftet i 1907, sig til.

NNF's hovedopgave er indgåelse og fornyelse af kollektive overenskomster for medlemmerne, af hvilke langt størstedelen er overenskomstdækket. Vigtige emner i forbundets arbejde er herudover arbejdsmiljø, fødevarekvalitet og konkurrenceevne.

NNF er tilsluttet FH og havde i 2023 ca. 18.000 medlemmer, hvoraf knapt en tredjedel er kvinder.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig