Etiopiens geografi

Etiopien. Bjergskov vest for Addis Abeba i ca. 2800 m højde. Skoven domineres af to arter nåletræer, som begge kan blive 30-40 m høje: kæmpeenebær (Juniperus procera) og Podocarpus falcatus. I kløften i baggrunden ses 5-8 m høje rosetter af Lobelia giberroa, en art fra lobelieslægten. Fra træerne hænger lianer og laver, og på stammer og større grene vokser epifytiske bregner og orkidéer.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Etiopiens kerne udgøres af højlandet, som mod nord strækker sig ind i Eritrea, men ellers går over i lavland ud mod landets grænser. Højlandet, hvor 80% af befolkningen bor, deles i en vestlig og en østlig del af Rift Valley, der strækker sig gennem hele landet. Højlandet ligger gnsntl. i 2400 m højde, men betydelige områder ligger over 3600 m, og mange toppe er over 4000 m; den højeste er Ras Dashen (4620 m). Især mod nord præges højlandet af dramatiske landskaber med særprægede flade bjergtoppe adskilt af dybe flodslugter; her udspringer bl.a. Den Blå Nil. En stor befolkningstæthed har mange steder ført til kraftig afskovning og efterfølgende erosion af ellers frugtbar jord.

Rift Valley ligger i ca. 1500 m højde og er på det snævreste sted kun 40 km bred. Dalen indeholder en række store søer og vulkanske varme kilder. Mod nordøst vider dalen sig ud i den øde Danakilslette og når ned til 116 m under havets overflade i Kobarsænkningen.

Mod syd og øst falder landskabet ned mod Somalia med Harerghesletten og Ogadenørkenen. Ind mod Sudan, vest for højlandet, ligger en smal stribe ret frugtbart lavland, som er vanskeligt tilgængeligt fra resten af Etiopien.

Klima

Højlandet har overvejende tempereret klima med store døgnudsving. Nedbøren er særdeles ujævnt fordelt, men stiger generelt med højden og mod vest og syd. Hovedregntiden er fra juni til september, men der er store udsving fra år til år, og jævnligt optræder egentlige tørkeår. I lavlandet kan temperaturerne blive endog meget høje, og med undtagelse af det sydvestlige lavland, der får ret god regn, er områderne tørre. De vandrige floder fra højlandet skaber mulighed for kunstvanding, men områderne benyttes især til ekstensiv kvægdrift. Adskillige af floderne har et stort, uudnyttet vandkraftpotentiale; den vigtigste udnyttelse finder sted i kraftværker på Awashfloden i Rift Valley.

Erhverv og udvikling

Såvel kejserdømmet som militærstyret lagde afgørende vægt på Etiopiens enhed under et centralt, amharisk domineret styre. Det førte til, at den økonomiske udvikling koncentreredes til landets centrum, og det fremmede en etnisk og regional modstand mod centralregeringen. Den nye regering har derimod siden 1991 søgt at fremme en etnisk baseret politisk organisering. Der er bl.a. gennemført en vidtgående administrativ omlægning til nye, etnisk definerede regioner med udstrakt selvstyre.

Landbrug

Landbrug beskæftiger ca. 80% af befolkningen, langt flest i små bondebrug med et selv efter afrikansk standard meget lavt teknologisk niveau. Ved siden af jordbruget er også kvægbrug vigtigt, og over en tredjedel af arealet, især i de lavereliggende, mindre frugtbare områder, benyttes til græsning. Produktiviteten i landbruget er meget lav, og selv i gode høstår må Etiopien importere en væsentlig del af sit fødevareforbrug, overvejende som fødevarebistand. Samtidig står landbruget for over 80% af eksporten med kaffe som langt den vigtigste vare, efterfulgt af huder og læder.

Jordreformen i 1975 gjorde med sovjetisk forbillede effektivt op med det feudale system af storgodser, som indtil da havde eksisteret i store dele af landet, men alligevel øgedes smålandbrugenes problemer. Al jord blev nationaliseret, og ca. 95% af agerjorden blev fordelt til småbrug efter den enkelte husholdnings størrelse og behov, men således, at den med mellemrum atter blev omfordelt, og den enkelte bonde dermed ikke havde sikkerhed for brugsretten til et givet stykke jord. Samtidig trak regeringen store resurser ud af småbrugene gennem beskatning og ordninger, der tvang bønderne til at sælge især korn til meget lave priser. Dermed havde bønderne hverken interesse i eller mulighed for at forbedre deres jord og dyrkningsmetoder; produktionen stagnerede, og sårbarheden over for tørkeperioder tog til.

Langt størstedelen af de statslige investeringer i landbrugssektoren gik til de statsfarme og i mindre omfang kooperative farme, som oprettedes på de resterende 5% af jorden. De kooperative farme fik aldrig større betydning, men statsbrugene stod trods en betydelig ineffektivitet i 1980'erne for en væsentlig del af den markedsførte produktion af fødevarer tillige med størstedelen af eksportproduktionen, især kaffe. Med regeringsskiftet i 1991 gik kooperativerne i opløsning, mens de fleste statsbrug søges videreført, til dels med involvering af privat kapital. Regeringen har erklæret, at den vil forbedre småbrugenes vilkår, og prisdannelsen er liberaliseret til fordel for bønderne, men en reform af rettighedsforholdene til jorden lader vente på sig.

Industri

Industrien er af meget begrænset omfang. Ud over forarbejdning af landbrugsvarer til eksport (kaffe, te, læder) er det især letindustri med sigte på hjemmemarkedet: drikkevarer, fødevarer og tekstiler samt basale byggematerialer. Virksomhederne ligger især i og omkring Addis Abeba samt i mindre omfang Dire Dawa. De var tidligere statsejede, men den nye regering har indledt en privatisering.

Infrastruktur

Etiopien har forholdsvis gode, om end noget nedslidte helårshovedveje, der udgår radialt fra Addis Abeba til hovedbyerne i provinsen samt til havnebyen Assab i Eritrea. Det øvrige vejnet er meget ringe udbygget, og mange strækninger er ikke farbare i regntiden. Landets eneste jernbane går fra Addis Abeba til havnebyen Djibouti i nabolandet af samme navn. Efter Eritreas selvstændighed har Etiopien ikke længere egen adgang til havet. Pga. krigen med Eritrea blev Etiopiens forbindelser til Djibouti styrket; næsten al landets eksport går gennem Djiboutis havn. Indenrigsflyvningen er veludviklet med forbindelse til mange små flyvepladser, og Addis Abeba er et vigtigt knudepunkt for den internationale lufttrafik i Afrika.

Turisme

Etiopien har et stort uudnyttet potentiale som turistland. I højlandets storslåede natur findes adskillige arter af pattedyr, der ikke ses andre steder (bl.a. abessinsk stenbuk, geladabavian og simienræv), og der er flere nationalparker. Desuden er de historiske steder mod nord som Aksum og Lalibela seværdigheder i verdensklasse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig