Espe Kirke er i det store og hele en bygning fra den gotiske periode, da man her byggede den romanske kirke helt om. I kirken er der bevaret inventar fra forskellige perioder af dens lange historie.
Kirken ligger sydligt i den lille by Espe, der ligger omtrent 18 kilometer nordøst for Faaborg.
Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den har blev i den sengotiske periode forlænget mod vest, hvor man også opførte et tårn og et våbenhus mod syd. Størstedelen af kirken er fra gotisk tid, men der er rester af den romanske kirke bevaret.
I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Espe var kirken opført i granit.
Af den romanske kirke står kun skibets mure tilbage, som nu er en del af langkirkens mure. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er muret til, mens syddøren endnu er i brug om end i omdannet form. Syddøren har haft et rundbuet relief, som nu sidder indmuret i våbenhusets vestmur.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den gotiske periode forlængede man kirken mod vest, dernæst opførte man tårnet, herefter forhøjede man skibets mure, hvorefter man rev koret ned og opførte det nuværende, hvor skibet og koret går i et. Midt for østgavlen har en af sokkelstenene et romansk Georgskors.
Tårnet har på siderne dobbelte, fladbuede glamhuller til klokkernes lyd, og dets taggavle er udsmykket med høje blændinger og kamtakker.
Det var ligeledes i denne periode, at man opførte våbenhuset på skibets sydside, men det er blevet bygget kraftigt om angiveligt i renæssancen.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og korets ottedelte, krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Da man byggede kirken om, erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
Våbenhusets indgangsdør og kirkens otte vinduer blev ombygget i 1934-1935.
I Espe Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor bænkene sandsynligvis er fra den historicistiske periode i midten af 1800-tallet.
Døbefonten består af en romansk fod med hjørnehoveder og rundbuede arkader. Herover er der en kumme fra 1920, der er en kopi af kirkens oprindelige, der står i haven ved Egeskov.
På nordvæggen hænger der et bevaret krucifiks fra den sengotiske periode omkring 1520-1530. Det har angiveligt været brugt til processioner.
Prædikestolen er formentlig opsat 1752. Den har i fagene arkader og på hjørnerne forgyldte søjler. Malerierne på kurven og opgangspanelet er udført i 1939 af Gunnar Rossel.
Altertavlen fra 1934/35 er et maleri af Anna E. Munch med motiv af Helbredelsen af blinde og lamme, som er indsat i en samtidig ramme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.