Erie er en havneby ved Eriesøen i Pennsylvania, USA. Den har 94.000 indbyggere (2021). Efter anlæggelsen af kanaler og jernbaner i midten af 1800-tallet fik byen en betydelig sværindustri og en central placering i varetransporten til og fra De Store Søer (korn, tømmer, kul og jern; senere også olie og kemikalier). Stålindustriens krise i 1960'erne førte til økonomisk tilbagegang og fravandring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.