Faktaboks

Elsa Gress
Født
1919
Død
1988

Elsa Gress. Fotografi fra midten af 1980'erne.

.

Elsa Gress, 1919-1988, dansk forfatter. Efter magisterkonferens i litteratur fra Københavns Universitet debuterede Elsa Gress dobbelt med essaybindet Strejftog (1945) og romanen Mellemspil (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser.

Gress ernærede sig som altædende litterat med noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i USA 1952 gjorde hende til formidler af amerikansk kultur. Hendes romaner har tit selvbiografisk baggrund: den ironisk-følsomme kærlighedsroman Jorden er ingen stjerne (1956) fra den kolde krigs USA, kunstnerportrættet Salamander (1976) og essayromanen Simurghen (1986) om venskab og alderdom.

Mødet med den amerikanske La Mama-trup inspirerede dramatiske arbejder som tv-forestillingen Den sårede Filoktet (1974).

Af hendes 15 essaybind er de vigtigste Prometheus på flugt (1961) og Er der nogen der hører efter? (1964) om kunstneren som samfundets sidste kætter, den skarpsindige kønsrolleanalyse Det uopdagede køn (1964) og Blykuglen (1984) med blandede tidsopgør. Udvalget Det professionelle menneske (1966) viser hovedlinjer i 25 års kritik.

Elsa Gress' kulturkritik udgik fra 1700-tallets oplysningsidéer og kulturradikalismen fra Georg Brandes til Poul Henningsen, og hendes tro på fornuften og den kritiske klarhed var skolet hos filosoffen Bertrand Russell og de amerikanske samfundskritikere Robert Lindner, Charles Wright Mills og Mary McCarthy.

Som "kontroversialist" søgte hun at gennemlyse de overvurderede og frelste og forsvare de oversete, men hun blev tit fanget i rollen som modsiger og i et image som aggressiv amazone. Hendes tidlige socialradikale kritik af modernistisk kunstforgudelse endte i soloradikal kunstner- og martyrdyrkelse, i polemik mod "puslingelandets åndspygmæer" og kulturlivets "dørvogtere".

Elsa Gress' hovedværk er de bedste essays og de smukke erindringer Mine mange hjem (1965). Sammen med de følgende bind, Fuglefri og fremmed (1971) og Compañia (1976), tegner de en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn.

Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" uden sikkerhedsnet blev Elsa Gress inkarnation af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig