Edward O. Wilson

Edward O. Wilson var en amerikansk biolog. Fra 1964 til 1997 var han professor ved Harvard University. Edward O. Wilson skrev en række standardværker om sit speciale, myrer, bl.a. Pulitzerprisvinderen The Ants (1990, sammen med Bert Hölldobler, f. 1936), samt om sociale insekter.

Med Robert H. MacArthur (1930-1972) formulerede han den grundlæggende teori bag øbiogeografien, men Edward O. Wilson er mest kendt som grundlægger af sociobiologien, studiet af det genetiske grundlag for dyrs og menneskers sociale adfærd, der især i 1970'erne og 1980'erne var under skarpt angreb, men nu er et aktivt forskningsfelt omfattende seksuel selektion, kinselektion og altruisme, sådan som beskrevet af Edward O. Wilson i hovedværket Sociobiology: The New Synthesis (1975). Som svar på kritikken skrev han On Human Nature (1978), som vandt Pulitzerprisen. Han hævder i Biophilia (1984, dansk titel: Den biologiske følelse: om arternes uddøen, 1989), at mennesket har en livsnødvendig, medfødt sympati for andre levende organismer.

Edward O. Wilson fremlagde sine idéer om et samlet videnskabssyn i Consilience: the Unity of Knowledge (1998, dansk titel: Sammensmeltning, 1999) og tegnede et billede af en nysgerrig og indlevende naturhistoriker i erindringsbogen Naturalist (1994). Han engagerede sig desuden i bevarelsen af verdens biodiversitet, en betegnelse, han selv fandt på og benyttede som redaktør af Biodiversity (1988). Den menneskeskabte ødelæggelse af Jordens miljø og biodiversitet behandlede han desuden i The Diversity of Life (1992) og The Future of Life (2002).

I 1990 delte han Crafoordprisen med den amerikanske biolog Paul Ehrlich.