Artikelstart
Edward C. Prescott, f. 26.12.1940, amerikansk økonom, professor ved Arizona State University i Tempe og tillige tilknyttet Federal Reserve Bank of Minneapolis, USA.
Edward C. Prescott har sammen med den norske økonom Finn Erling Kydland beskæftiget sig med, hvordan kortsigtede politiske tiltag og udefra kommende choklignende påvirkninger, fx oliekriser, har negativ indflydelse på virksomheders langsigtede investeringsplanlægning, mens teknologiske nyskabelser har en positiv virkning. De har påvist, at en langsigtet økonomisk politik fremmer erhvervsudviklingen, mens en inkonsistent pengepolitik ofte fører til høj inflation og erhvervsmæssig stagnation. De to økonomer delte nobelprisen i økonomi i 2004.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.