Drigstrup Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kommer til, og den oprindelige kirke bliver ombygget. Kirkens romanske døbefont er enestående for Fyn, og dens lige kendes ikke.
Kirken ligger i landsbyen Drigstrup på den østligste del af Nordfyn, ca. 3 km nordvest for Kerteminde.
Kirken består af et kor og skib fra romansk tid. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev et våbenhus føjet til på skibets sydside, og et tårn på skibets vestende. Desuden blev koret væsentligt forhøjet, og kor og skib fik indbygget hvælv.
I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.
I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Drigstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken er født med flade trælofter, og får først senere indsat hvælv. Kirkens romanske syddør er bevaret og dens tilhuggede granitkvadre ses i indgangen fra våbenhus til kirkeskib.
Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.
Tårnet er tre stokværk, dvs. etager, højt med gavle mod nord og syd. Tårnrummet forbindes til skibet via en lav spidsbuet åbning, og rummet overdækkes af et samtidigt krydshvælv. Øverst har tårnet glamhuller mod nord og syd, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Gavlene er trappeformede med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.
Våbenhuset, som er opført ud for kirkens oprindelige syddør, er bygget omkring 1520. Rummet er fladloftet og har en muret bænk på østsiden. Bygningens gavl er udsmykket med spidsbuede højblændinger, og har formentligt også haft kamtakker i lighed med tårnets – disse ses dog ikke mere.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for både skibets og korets vedkommende er udført som ottedelte krydshvælv. Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke og prædikestol, er malet i gråblå nuancer med violette pastelfarver og forgyldte detaljer, som stammer fra en farvesætning fra 1971.
Et kalkmaleri fra tiden omkring 1480-90 ses i korhvælvets syd- og vestlige murflade. Bemalingen er udført med rødt og blåt, og motiverne indbefatter tre indvielseskors udformet som hjulkors, som maledes på væggene de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde afsat korsets tegn. Derudover en skælmsk fremstilling af en mand og en kvinde, som er noget grove og karikeret optegnet. Også i tårnrummet, på hver side af vestvinduet, ses indvielseskors i form af hjulkors.
Inventaret i Drigstrup Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit, som er ret enestående for døbefontene på Fyn. På fodleddet ses et reliefhugget menneskehoved på ét af hjørnerne og tovsnoninger på de andre, mens der på selve fodens fire sider er fladbuede dobbeltarkader med livstræet og muligvis en kronet konge. Kummens flade dækkes på sydsiden af en kjortelklædt menneskefigur med udstrakte arme – måske Kristus.
Et sengotisk korbuekrucifiks fra tiden omkring år 1500 hænger, som navnet antyder, på sin oprindelige plads over korbuen mellem kor og skib, og viser den korsfæstede Kristus på korset. Korset er dekoreret med korsblomster og endemedaljoner med evangelisternes symbolvæsener. Krucifiksets farver er de oprindelige og er genopfrisket ved en istandsættelse i 1971.
Altertavlen er fra 1843 og er med et maleri af Christoffer Faber (f. 1800) med motiv af bebudelsen med ærkeenglen stående over for Maria. Det relativt enkle rammeværk består af et storstykke med søjler der bærer en lav trekantgavl.
På kirkegården ses flere ældre kirkegårdsmonumenter fra 1800-tallet. De fleste er udformet i støbejern, og flere som nygotiske kors med trekløverender.
Ved tårnets vestmur er opsat et monument over den fynske maler Fritz Syberg, og er lavet af dennes søn, Hans Syberg. Den viser maleren siddende med lærred og pensel, mens han studerer emnet for et maleri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.