Gribespil (Ajagaq)
Gribespil fra Dorset-kulturen skåret i rensdyrtak fundet i Upernavik.

Dorset-kulturen er den yngste af de palæo-inuitiske kulturer. Kulturen er i tidligere litteratur også benævnt som Tidlig Dorset, Dorset I og Independence II.

Dorset-kulturens udbredelse

Dorset-kulturen, der er opkaldt efter Cape Dorset på Baffin Island, var udbredt i det østlige Canada fra de højarktiske egne til det subarktiske Newfoundland, ligesom dette folk fandt vej ind i Grønland, hvor kulturen havde et selvstændigt udviklingsforløb (i dag kaldet Grønlandsk Dorset) fra ca. 800 f. Kr. til omtrent 1300 e. Kr.

Indvandringen til Grønland

Dette folk indvandrede til Grønland ved Nares Strædet, hvorefter de trak sydover Melvillebugten ned i Vestgrønland, hvor de beboede områder, som også Saqqaq-folket tidligere havde foretrukket til beboelse.

En mindre gruppe vandrede derimod over den nordligste del af Grønland og ind i Peary Land, hvor arkæologiske fund efter dem dog er sparsomt. Derimod er der gjort flere fund efter Grønlandsk Dorset syd for Peary Land på Grønlands østkyst.

Dorset-kulturens subsistensøkonomi var særligt tilpasset sælfangst og rensdyrjagt, og materielle levn efter denne kultur er karakteriseret ved et særligt kunstnerisk og skulpturelt touch.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig