Saqqaq-kulturen

Saqqaq-kulturen, kultur fra ca. 2400-800 f.v.t., som omfatter den tidligste indvandring af palæo-inuitiske rensdyrjægere og sælfangere i Grønland.

Selvom Saqqaq-folket efter nogle få årtier forsvandt i det højarktisk Grønland, var det centrale, vestlige Grønland derimod beboet i dét, der i dag er den længstvarende bosættelse af ét folk i landet. Velbevarede levn fra bopladser i Disko Bugt, særligt fra Qajaa-bopladsen, har givet arkæologien et nuanceret billede af kulturens specialiserede teknologi. Herfra stammer de ældste bevarede dele af kajakker og knogler af de første mennesker i Grønland.

Tidligere skelnede man mellem Saqqaq-kulturen (der beboede de vestlige og sydøstlige dele af landet og blev studeret af Jørgen Meldgaard), og Independence I-kulturen (der beboede Thule-området, Peary Land samt nordøstlige Grønland og blev studeret af Eigil Knuth), men i dag mener forskerne de bør benævnes samlet under betegnelsen: Saqqaq-kulturen.