Qajaa var en forhistorisk boplads ved Kangia (Ilulissat Isfjord) i Grønland, som blev fraflyttet i 1700-tallet pga. isens fremtrængen. Stedets kulturlag blev, som et af de tidligste pladser i Grønland, beskrevet af handelsbestyrer Carl Fleischer i 1871.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet Qajaa er grønlandsk med betydningen 'stedets kajak', om et langt, smalt klippeskær.
Siden blev pladsen arkæologisk undersøgt af arkæolog Jørgen Meldgaard i 1982. De ca. 2 m tykke møddingslag indeholdt velbevarede organiske genstande fra Grønlands ældste kulturer, som på stedet går tilbage til ca. 1900 f.vt. Fundene viser, at beboerne især ernærede sig ved sælfangst.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.