Faktaboks

Dorf Kirke
Sogn
Dorf Sogn
Provsti
Brønderslev Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Brønderslev Kommune
Dorf Kirke
På billedet er det tydeligt at se de nygotisk inspirerede kamtakkede gavle med hvidkalkede dekorationer. Kirken er tegnet af arkitekt Ludvig Frederik Olesen (1853-1916), som også tegnede kirker i romansk stil.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Dorf Kirke er en for sin tid ret typisk, historisk inspireret kirke, som dog adskiller sig fra mange andre tilsvarende kirker ved at have et modernistisk tårn.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1899 efter tegning af arkitekten Ludvig Frederik Olesen (1853-1916), som stod bag adskillige nye kirker i Nordjylland i perioden. Kirken, som er bygget af røde mursten, består af et kor og et skib, mens tårnet på vestenden er fra 1967.

Kirken

Typisk for sin tid er kirken opført med stærk inspiration i ældre kirkebyggeri. Dorf Kirke er udpræget nygotisk i sit formsprog, hvilket ses i de spidsbuede vinduer og de kamtakkede gavle, som er udsmykket med hvidkalkede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Tårnet på vestenden er derimod noget enklere i sit udtryk med sine udekorerede murflader og glatte gavle. Kombinationen af en historicistisk bygning og et modernistisk tårn er ret usædvanlig i Danmark, og det er derfor påfaldende, at en lignende kombination ses i en anden af Ludvig Frederik Olesens kirker, 10 kilometer mod nordvest i Badskær Kirke.

Kirkens indre

Indvendigt er kirken præget af det ret usædvanlige tøndehvælvede loft, som er kendetegnet ved at være spidsbuet. Kirkerummet fremstår enkelt, med hvidkalkede mure og lofter og overvejende grøntmalet inventar.

Inventar i Dorf Kirke

Størstedelen af kirkens inventar er fra indvielsen. Altertavlen er et maleri af Kristi opstandelse.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig