Diadumenianus

Marcus Opellius Antoninus Diadumenianus var søn af kejseren Macrinus, og regerede sammen med sin fader fra maj 217 til juni 218. Først var han Caesar (det vil sige juniorpartner i kejsermagten og udpeget tronfølger) indtil maj 218, og derefter Augustus (altså officielt kejser på lige fod med sin fader) indtil juni 218. Han døde ni år gammel i juni 218.

Diadumenianus blev født den 14. september 208. Macrinus kom til magten efter at have været prætorianerpræfekt for Caracalla og arrangeret kejserens død. Han blev udråbt til kejser af soldaterne i østen, og herefter blev Diadumenianus udråbt til Caesar. Det var almindelig skik for kejseren at udråbe sin søn til Caesar og derved udpege ham som tronfølger. Da senatet fik brev om, at Macrinus havde overtaget magten, udpegede de også Diadumenianus som Caesar, og gav ham i øvrigt titlen som princeps iuventutis. Denne titel blev ofte givet til en kejsers foretrukne tronfølger. Senatet gjorde også Diadumenianus til patricier, hvilket var en gruppe, der oprindeligt havde bestået af de ældste og mest prestigefulde familier.

Den 16. maj 218, blev Elagabalus udråbt til kejser, hvilket gjorde at Diadumenianus blev udråbt til Augustus som modsvar. Macrinus marcherede mod øst for at kæmpe mod sin rival, men tropperne deserterede dog fra Macrinus, og han flygtede med sin søn. De blev begge fanget og slået ihjel i juni 218.