Caracalla var en romersk kejser, der regerede 198-217, men først fra 211 som enekejser. Ordet caracalla er egentlig betegnelse for en keltisk dragt, men blev brugt som tilnavn til kejseren, der oprindelig hed Bassianus.
Caracalla var først kejser sammen med sin far Septimius Severus, men fra 209 også sammen med sin bror Geta. Et år efter faderens død i 211 lod Caracalla Geta fjerne og blev enekejser.
Hans kejsertid var stærkt præget af de ustabile forhold, som barbarernes stigende pres på imperiets nord- og østflanke havde skabt, og igennem næsten hele sin regeringsperiode var han i felten. Trekejsersystemet havde ikke løst de politiske styringsproblemer, og byttet fra de mange krige kunne ikke opveje de mange udgifter. Caracalla forsøgte at løse disse problemer ved i 212 at give alle indbyggere i Romerriget romersk borgerret. Dermed satte han et vigtigt skel i Roms administrative historie ved rent juridisk at ligestille alle (med undtagelse af slaverne), hvilket synes at afsløre en vision om et mere samlet og homogent imperium.
Caracalla blev myrdet i felten af sin garderpræfekt Macrinus, og herefter indledtes den turbulente periode i Roms historie, som går under betegnelsen "soldaterkejserne".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.