Foto af tilskuere og ødelagte bygninger
Tilskuere kigger på ødelæggelserne ved Den Franske Skole.
Af /Frihedsmuseets billedarkiv.

Den Franske Skole var en katolsk pigeskole beliggende på Frederiksberg Allé 74, der blev drevet af Sankt Joseph-søstrene. Ved Royal Air Forces luftangreb på Shellhuset den 21. marts 1945 blev skolen og det omkringliggende kvarter ved en fejl bombet og udbrændte. Katastrofen kostede omkring 250 mennesker livet, heraf 104 på Den Franske Skole.

Faktaboks

Også kendt som

Institut Jeanne d'Arc; Jeanne d'Arc-skolen

Skolen

Institut Jeanne d'Arc, som skolen officielt hed, var tegnet af arkitekten Christian Mandrup-Poulsen (1865-1952) og blev indviet den 1. august 1924.

Det var en privat betalingsskole drevet af den katolske søsterorden Sankt Joseph med 550 elever, herunder en del børn med udenlandsk baggrund. Omkring 40 af eleverne boede på den tilknyttede kostskole, ligesom bygningerne husede en børnehave drevet efter Maria Montessoris pædagogiske principper.

Bombningen af Den Franske Skole

Fire redningsfolk bærer en båre mellem sig
En kvæstet bæres bort af redningsmandskab.
Af /Frihedsmuseets billedarkiv.

I Besættelsens sidste fase besluttede den danske modstandsbevægelse, at Gestapos hovedkvarter og i særdeleshed deres arkiv i Shellhuset skulle tilintetgøres. På bevægelsens opfordring gennemførte det britiske luftvåben, Royal Air Force (RAF), derfor den 21. marts 1945 et flyangreb mod Shellhuset under kodenavnet Operation Carthage.

Et lavtflyvende britisk Mosquito-fly i første angrebsbølge strejfede under indflyvningen en lysmast på jernbaneterrænnet nær Ingerslevsgade. Flyet tabte sin bombelast over ejendommen Søndre Boulevard 106 på Vesterbro og fortsatte ind over Frederiksberg, hvor den styrtede ned i Alleenberg-garagerne ved siden af Den Franske Skole og brød i brand. Besætningen, der bestod af wing commander Peter Andrew Kleboe og flying officer Reginald John Ward Hall, blev dræbt ved styrtet.

På grund af branden på Frederiksberg Allé tog flere af flyene i 2. og 3. angrebsbølge fejl af målet og kastede deres bomber mod den Den Franske Skole i stedet for Shellhuset. Skolen blev ramt af fire bomber og udbrændte totalt, mens beboelsesejendomme på Maglekildevej bag skolen blev ødelagt. Også ejendomme på Henrik Ibsens Vej og Amicisvej samt Frederiksberg Gymnasium blev ramt af bomber.

Ofre

På billedet ser man udbombede bygninger, indhyllet i røg og flammer
Den udbombede Maglekildevej set mod Amicisvej.

På skolen omkom 86 børn og 18 voksne; heraf 10 katolske søstre, fire lærerinder, to brandfolk fra Frederiksberg Brandvæsen samt to fædre, der kom til stede for at hjælpe.

Det efterfølgende redningsarbejde var præget af kaos, blandt andet fordi slukningsarbejdet blev hindret af sammenstyrtninger i ruinerne. I skolens kældre lå elever fastklemt, levende og døde mellem hinanden, nogle forbrændte, andre skoldet ihjel af kogende vand fra sprængte rør og slukningsarbejdet.

Hipokorpset foretog afspærring af området, og flere deltog i redningsarbejdet.

Kvarteret omkring skolen

Branden på Maglekildevej udviklede sig voldsomt på grund af kraftig blæst og antog karakter af fladebrand, der truede med at sprede sig til Frederiksberg Allé. Frederiksberg Brandvæsen modtog assistance fra Københavns Brandvæsen og CBU-kolonnerne i Roskilde og Gentofte.

Foruden tabene på Den Franske Skole blev omkring 900 mennesker i kvarteret hjemløse, og angrebet kostede i alt 250 mennesker livet på samtlige skadesteder.

Efter katastrofen

Monument for de omkomne
Monumentet af Søster Edith, der skærmer børnene (Max Andersen, 1953)
Af /Frihedsmuseets billedarkiv.

Bombningen af Den Franske Skole og det omkringliggende kvarter fik et årelangt efterspil. I månederne efter angrebet udspandt sig en heftig debat af det kaotiske redningsarbejde, hvor både redningstjenester, offentlige myndigheder og privatpersoner gensidigt kritiserede hinanden og søgte at placere ansvaret for mangelfuld ledelse på skadestedet.

På skolens grund og Maglekildevej opførtes i de følgende år seks beboelsesejendomme. Mange af de bomberamte familier følte sig dog dårligt behandlet af Frederiksberg Kommune, både hvad angik erstatning og genhusning. Først i 1960 blev de sidste erstatningssager afsluttet.

Mindesmærke

Samtidigt kæmpede forældrene til de omkomne elever fra skolen for et mindested. Efter en omstridt arkitektkonkurrence, hvor vindermonumentet af Henry Luckow-Nielsen faldt nogle af de berørte forældre for brystet pga. sin voldsomme karakter, rejste Frederiksberg Kommune i stedet et granitmonument af Max Andersen (1892-1972) efter forældrenes ønske. Mindesmærket, der blev indviet i 1953, viser Søster Edith, der skærmer to elever.

I 1954 blev en ny skole, Lycée Français (senere opkaldt efter Prins Henrik), indviet på Frederiksberg.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig