Den Dominikanske Republik er en republik i Det Caribiske Hav. Den dækker de østlige to tredjedele af øen Hispaniola i De Store Antiller. I 1900-tallet har landet været underlagt USA's udenrigspolitik i det mellemamerikanske område. Store og voksende turistindtægter bidrager nu til udviklingen, men har ikke for alvor afhjulpet den udbredte fattigdom og de store sociale uligheder.
Faktaboks
- Etymologi
- Landets navn kommer af hovedstadens navn Santo Domingo.
- Officielt navn
- La Dominicana, República Dominicana
- Dansk navn
- Dominikanske Republik
- Styreform
- præsidentiel republik
- Hovedstad
- Santo Domingo
- Indbyggertal
- 10,5 millioner (nationalt estimat, 2021)
- Areal
- 48 310 km²
- Indbyggere pr. km²
- 220 (2022)
- Officielt/officielle sprog
- spansk (officielt)
- Religion
- romerskkatolske 47,8 %, ingen religion 28 %, protestanter 21,3 %, andre 2,2 %, ved ikke/intet svar 0,7 % (2017)
- Nationaldag
- uafhængighedsdagen den 27. februar (1844)
- Statsoverhoved
- Luis Rodolfo Abinader Corona (siden den 16. august 2020); præsidenten er både statsoverhoved og regeringsleder.
- Møntfod
- peso oro
- Symbol
- palmedroslen
- Valutakode
- DOP
- Nationalsang
- Himno Nacional (betyder 'nationalhymne')
- Engelsk navn
- The Dominican, Dominican Republic
- Uafhængighed
- den 27. februar 1844 (fra Haiti)
- Befolkningssammensætning
- af blandet herkomst 70,4 % (mestizer 58 %, mulatter 12,4 %), sorte 15,8 %, hvide 13,5 %, andre 0,3 % (2014)
- BNP pr. indb.
- 46.510 kr. (2017)
- Middellevetid
- mænd 70,86 år, kvinder 74,33 år (2022)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,745 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 89 (2018)
- Gini-koefficient
- 43,7 (2018)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 2,1 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .do
Nationalflag
Flaget stammer fra 1844 og er skabt af J.P. Duarte (1813-1876), der ledede landets løsrivelse fra Haiti. Læs mere om Den Dominikanske Republiks nationalflag.
Geografi
Hispaniola ligger strategisk ved indsejlingen fra Atlanterhavet til Det Caribiske Hav, og herfra udgik Columbus' og hans efterfølgeres første udforskning og erobring af Den Nye Verden. Læs mere om Den Dominikanske Republiks geografi.
Sprog
Forfatning
Ifølge forfatningen fra 1966 med ændringer fra 1994 ligger den udøvende magt hos præsidenten, der vælges ved direkte valg for en fireårsperiode. Læs mere om Den Dominikanske Republiks forfatning.
Uddannelse
I Den Dominikanske Republik er uddannelsesvæsenet præget af ønsket om at benytte uddannelse som et aktivt redskab i omstillingen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Læs mere om uddannelse i Den Dominikanske Republik.
Historie
Hispaniola har været beboet siden 5000 f.v.t., først af ciboneyindianere, senere af taino og arawak og fra ca. år 1000 af cariber. Columbus kom til øen i 1492 og grundlagde fortet Navidad, der dog senere blev tilintetgjort af arawaker. Læs mere om Den Dominikanske Republiks historie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.