Dominikanske Republik - geografi

Den oprindelige indianske befolkning taino bukkede under i de første årtier af den spanske kolonisation og har ikke efterladt mange spor. Den officielle statistik angiver en befolkningssammensætning på 16% hvide, 11% sorte og 73% af blandet afrikansk-europæisk herkomst, men grænserne er flydende. Den sorte befolkning er efterkommere efter de mange afrikanske slaver, som importeredes til sukkerplantagerne; Hispaniola var blandt verdens største sukkerproducenter. Befolkningen er ung, men væksten er i ulandssammenhæng moderat og desuden svagt faldende. Mange indvandrer legalt eller illegalt i USA, og New York er sandsynligvis den by i verden, der har næstflest dominikanere, kun overgået af hovedstaden Santo Domingo. Fra det fattigere naboland Haiti kommer mange permanente eller midlertidige og ofte illegale indvandrere til Den Dominikanske Republik. Som løsarbejdere i sukkermarkerne udgør de en undertrykt gruppe.

BNP pr. indbygger ligger omkring 1000 dollars, og landet hører til de fattigere i Mellemamerika. Infrastrukturen er dog ganske godt udbygget, og landet har nydt godt af den caribiske turistsektors hurtige udvikling. Mens Cuba af politiske grunde har været lukket for amerikanerne, har turismen udviklet sig til det største tilskud til Den Dominikanske Republiks økonomi. Sukker er fortsat en betydningsfuld eksportvare, men nikkel er vigtigere ligesom varer fremstillet i de over 30 industrielle zoner, hvor udenlandske investorer tilbydes næsten total skattefrihed og tiltrækkes af de lave arbejdslønninger. Fra slutningen af 1990'erne har landet haft en betydelig økonomisk vækst, især pga. indtægter fra turisme og eksportproduktion i landets frizoner. Fattigdom og arbejdsløshed er dog stadig udtalt, bl.a. blandt de mange indvandrere fra Haiti. I 2001 havde 25% af befolkningen en indkomst under FNs fattigdomsgrænse.

Landbruget er præget af lav produktivitet med baggrund i begrænsede investeringer og en skæv jordfordeling. En betydelig del af importen udgøres af fødevarer. Ud over sukkerrør dyrkes bl.a. kaffe, kakao, ris og majs. Krav om jordreformer er blevet imødegået fra konservativt hold som udslag af kommunisme; det var bl.a. baggrunden for en militær intervention fra USA i 1965.

Vedvarende underskud på statsbudgettet og på betalingsbalancens løbende poster gav i begyndelsen af 1990'erne landet store problemer med udlandsgælden, og man måtte følge IMFs (Den Internationale Valutafonds) krav om besparelser, hvilket medførte betydelig social uro.

Som tidligere spansk koloni er Den Dominikanske Republik med i EUs Lomékonvention, hvor bl.a. sukkereksporten har præferenceadgang til EUs marked. Landet er desuden en del af USAs Caribbean Basin Initiative Project om udvikling af samhandelen i regionen.

Læs videre om sproget i Den Dominikanske Republik eller læs om landet generelt.