De Unge Vilde var en række kunstnere, der alle brød igennem i starten af 1980'erne. De Unge Vilde blev på kort tid kendte for deres malerier og skulpturer, hvor de blandede motiver og genrer fra alle dele af kunsthistorien og populærkulturen. De Unge Vildes kunst hører under genren postmodernisme.

Faktaboks

Også kendt som

De Nye Vilde

En del af De Unge Vilde var studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi eller medlemmer af Værkstedet Værst. Andre var organiseret i forskellige gallerier, værksteder og udstillingsfælleskaber i især København, fx Galleri Deroute, Værkstedet St. Kongensgade 61A og Galleri Sub-Set.

De kunstnere, der blev kendt som De Unge Vilde, var blandt andre:

De Unge Vildes kendetegn og inspiration

De Unge Vilde var inspireret af den italienske transavantgarde og de tyske Neuen Wilden. Deres værker var ofte meget store malerier i et stærkt ekspressivt, figurativt formsprog med motiver fra bl.a. storbyen, kunsthistorien og forbrugskulturen. De blandede ofte forskellige materialer med hinanden, så genstande var klistret direkte på lærredet, eller et oliemaleri også havde striber af løbende spraymaling.

Ligesom deres italienske og tyske inspirationskilder blandede De Unge Vilde finkultur med mere underlødige og ikke-kunstneriske billedgenrer. Deres værker kunne sagtens referere til flere forskellige kunsthistoriske perioder, politiske fænomener og forbrugsgenstande på én gang. Bl.a. ses politiske symboler som det kommunistiske hammer & segl og forbrugsgenstande som Coca Cola-flasken i flere af De Unge Vildes værker.

Fælles for De Unge Vilde var også en humoristisk og ironisk tilgang til deres kunst. Deres værktitler kunne være fjollede ordspil eller titler hentet fra film- og litteraturhistorien. I interviews og katalogtekster havde De Unge Vilde ofte en uhøjtidelig måde at fortælle om deres arbejdsform og udstillinger på. Flere af dem – bl.a. Lars Nørgård og Erik A. Frandsen – malede også meget parodiske portrætter af sig selv og hinanden.

De Unge Vildes gennembrud

De Unge Vilde opstod som fænomen, da en kreds af unge danske kunstnere, overvejende akademielever, under stor mediebevågenhed brød igennem på den danske kunstscene med udstillingen Kniven på hovedet på Tranegården i Gentofte i 1982. Kort efter fulgte Værkstedet Værst med udstillingen Græsset malker koens ben.

Allerede i efteråret 1983 viste Aarhus Kunstmuseum udstillingen Uden titel. De unge vilde, hvor mange af kunstnerne medvirkede. Her blev kunstnerne for første gang præsenteret samlet som De Unge Vilde. Herefter fulgte flere gruppeudstillinger, bl.a. De unge vilde på Esbjerg Kunstmuseum og Gud og grammatik på Charlottenborg, begge i 1984. Derudover fik flere privatsamlere hurtigt øje på De Unge Vilde og begyndte at arrangere udstillinger med dem og købe deres værker.

De Unge Vilde blev dermed hurtigt berømte med udstillinger på de danske museer og gallerier og med salg af værker til både museer, offentlige institutioner og privatsamlere.

De Unge Vilde efter 1980'erne

De Unge Vildes tid som samlet bevægelse i dansk kunst blev kort. Allerede fra midten af 1980'erne begyndte kunstnerne at splitte op og skabe individuelle karrierer, og mange af dem har fortsat succes i dag.

Nogle af De Unge Vilde, bl.a. Anette Abrahamsson, Peter Bonde og Claus Carstensen blev undervisere ved kunstakademiet og fik dermed betydning for mange senere kunstnere.

De Unge Vilde huskes især for deres malerier og skulpturer. De var imidlertid aktive indenfor stort set alle kunstneriske genrer og lavede fx også tryksager, performances og film. Nogle af disse aktiviteter fortsatte i Performancegruppen Værst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig