Davis Cup, sølvpokal, som tildeles den nation, der vinder den årlige turnering om verdensmesterskab for mandlige tennislandshold. Et hold består af maksimalt fire spillere og en kaptajn, og hver landskamp, som spilles over tre dage, består normalt af fem kampe: fire singler og en double.
Faktaboks
- Etymologi
- Davis Cup er opkaldt efter Dwight F. Davis, 1879-1945, og eng. cup, om pokal af form som en kop.
Pokalen blev udsat af den amerikanske tennisspiller, krigsminister og generalguvernør Dwight Filley Davis (5.7.1879-28.11.1945) i år 1900 til en match, hvor USA slog De Britiske Øer. Fra 1904 kunne også andre lande deltage, og antallet blev efterhånden så stort, at man fra 1923 lavede en inddeling i geografiske zoner.
Indtil 1971 var det foregående års vinder fast deltager i finalen, hvor denne nation blev udfordret af den bedste af de øvrige, men fra 1972 har pokalindehaveren spillet med fra turneringens begyndelse. Siden 1981 har de bedste 16 nationer i den såkaldte World Group hvert år kæmpet om mesterskab og pokal.
| nation | antal sejr | årstal for første sejr |
|---|---|---|
| USA | 32 | 1900 |
| Australien/Australasien | 28 | 1907 |
| Storbritannien/De Britiske Øer | 9 | 1903 |
| Frankrig | 9 | 1927 |
| Sverige | 7 | 1975 |
De mest vindende nationer i Davis Cup-turneringen er USA og Australien/Australasien. Danmark deltog første gang i 1921 og har spillet i World Group ni gange.
Turneringen var indstillet i 1901, 1910, 1915-18 samt 1940-45.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.