Dansk Atletik Forbund (DAF) er et forbund, der blev stiftet i 1907 ved en sammenslutning af den københavnske organisation af samme navn og Jydsk Athletik Forbund. Forbundet blev samme år optaget som et specialforbund under Dansk Idræts-Forbund (DIF), det senere Danmarks Idræts-Forbund.

Tidligere var DAF opdelt i to distrikter, Jysk-Fynsk Atletik Forbund og Sjællandsk-Københavnsk Atletik Forbund. Forbundets formål er at fremme atletikken i Danmark. DAF er medlem af International Amateur Athletic Federation, IAAF.

I 2003 blev Dansk Atletik Forbund og Dansk Gang Forbund sluttet sammen. Dansk Gang Forbunds medlemmer var indtil 1946, da de dannede deres eget forbund, medlemmer af DAF. I 2015 havde Dansk Atletik Forbund over 40.000 medlemmer fordelt på 250 klubber.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig