Curtea de Argeş er en by ved floden Argeş i Rumænien på sydsiden af bjergkæden Karpaterne. Byen har 26.000 indbyggere (2021).

Faktaboks

Etymologi

Byens navn betyder 'hoffet ved Argeş'.

Curtea de Argeş blev først nævnt i historiske kilder i 1330, men er sandsynligvis grundlagt langt tidligere i forbindelse med den dakiske bosættelse Argedava. Byen var hovedstad for fyrstendømmet Valakiet i middelalderen. Den ortodokse kirke gjorde Arges til sit hovedsæde i Valakiet. Det blev muligt, da patriarken i Konstantinopel i 1359 gav sin velsignelse til oprettelsen af det første rumænske metropolitsæde i Curtea de Argeş. Ved siden af metropolitsædet ligger Den Hellige Prins Nicolai s kirke (Biserica Domneasca Sfintul Nicolae), som er grundlagt i 1369 og er i typisk byzantinsk stil.

Lidt nordligere ligger den ortodokse katedral Monastirea Curtea de Argeş, som blev bygget i 1517. Karl 1. indviede kirken som royal begravelseskirke. Her ligger kongerne Karl I, Ferdinand og Dronning Marie samt Kong Michael og Dronning Anne begravet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig