Colline Metallifere er et kuperet område med bjerge mellem Det Liguriske Hav og Siena i Toscana i Mellemitalien. Området, der i le Cornate når op i 1060 meters højde, er tyndt befolket, og jorden er ikke velegnet til landbrug. I Colline Metallifere har der siden romertiden været minedrift (sølv, kobber, bly, zink og jern), og et smelteværk findes i havnebyen Piombino.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet betyder '(de) metalholdige bakker' (eller 'bjerge') på italiensk.

Et af Italiens største geotermiske kraftværker, Larderello, ligger i bjerglandskabet nær en landsby af samme navn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig