Cluj-Napoca er hovedbyen i Transsylvanien i det nordvestlige Rumænien. Den ligger ved floden Someşul Mic og har 287.000 indbyggere (2021). Indtil 1974 hed byen Cluj, men Nicolae Ceausescu tilføjede Napoca for at understrege dens historiske kontinuitet med Dacia og romertiden. Napoca har dakiske rødder og menes at være navnet på en dakisk stamme.
Kolozsvár (på ungarsk), Klausenburg (på tysk)
14 pct. af Cluj-Napocas indbyggere tilhører det ungarske mindretal. I 1850 udgjorde ungarerne 63 pct. og rumænerne 21 pct. af befolkningen. Byen er dermed skiftet fra at være en ungarsk by til at være overvejende rumænsk. Tidligere prægedes byen af etniske spændinger mellem ungarere og rumænere, men disse er aftaget som følge af befolkningsudviklingen. På byens centrale torv (Piata Unirii) står en rytterstatue af Matei Corvin, der var en af Ungarns største konger (1458-1490). Matei Corvin står stadig på pladsen i den nu rumænske by som tegn på de mindskede etniske spændinger.
Den kraftige industrialisering efter 2. Verdenskrig tiltrak mange rumænere, der bor i de nye arbejderkvarterer, og ændrede drastisk den etniske sammensætning. Byen rummer administrationen for amtet (judeţ) Cluj. Cluj-Napoca er et vigtigt center for rumænsk industri og manufaktur; desuden er den kendt for sine lægecentre og hospitaler.
Cluj-Napoca har flere universiteter bl.a. Rumæniens største og velrenomerede Babes-Bolyai Universitetet. Desuden rummer byen et konservatorium, operaer og teatre og er politisk og kulturelt centrum, også for det ungarske mindretals intellektuelle og tidligere for rumænske nationalistiske kræfter. Det højre-nationalistiske Romania Mare parti stod i 1990 erne stærkt i Cluj, hvor Gheorghe Funar var borgmester i en længere periode. Den liberale Emil Boc har været borgmester 2004-2008 og fra 2012 til 2024.
I romertiden hed byen Napoca og var på grund af sin strategiske placering en af de vigtigste byer i provinsen Dacia. Under kejser Hadrian blev byen municipium og senere hovedstad i Dacia Porolissensis.
Byen er nævnt i 1173 som en af "De Syv Borge" (Siebenbürgen). Fra 1000-tallet var den under Ungarn og udviklede sig i 1400-tallet til et vigtigt handelscenter. Da fyrstendømmet Transsylvanien 1542-1688 var en osmannisk vasalstat med egen hær og forvaltning, var Cluj midtpunkt for regionens politiske liv.
Efter indlemmelsen i Det Habsburgske Rige i slutningen af 1600-tallet. blev byen hovedstad i Fyrstedømmet Transsylvanien og var mødested for den regionale folkeforsamling (Dieten) indtil midten af 1800-tallet. Dette ophørte, da Transsylvanien indlemmedes i Ungarn i 1867. Ved opløsningen af Østrig-Ungarn i 1918 kom byen under rumænsk styre sammen med resten af Transsylvanien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.