Cluj-Napoca

Artikelstart

Cluj-Napoca, ungarsk Kolozsvár, tysk Klausenburg, indtil 1974 Cluj, by i Transsylvanien i det nordvestlige Rumænien ved floden Someşul Mic; 294.900 indb. (2003), hvoraf ca. 35% tilhører det ungarske mindretal. Den kraftige industrialisering efter 2. Verdenskrig tiltrak mange rumænere, der bor i de nye arbejderkvarterer, og ændrede drastisk den etniske sammensætning. Byen rummer administrationen for amtet (judeţ) Cluj. Cluj-Napoca er et vigtigt center for rumænsk industri og manufaktur; desuden er den kendt for sine lægecentre og hospitaler. Under og efter Ceauşescu-tiden har byen været præget af etniske spændinger. Cluj-Napoca har universitet (1872), konservatorium, operaer og teatre og er politisk og kulturelt centrum for både det ungarske mindretals intellektuelle og for rumænske nationalistiske kræfter.

Historie

I romertiden hed byen Napoca og var pga. sin strategiske placering en af de vigtigste byer i provinsen Dacia. Under kejser Hadrian blev byen municipium.

Byen er nævnt i 1173 som en af "De Syv Borge" (Siebenbürgen). Fra 1000-t. var den under Ungarn og udviklede sig i 1400-t. til et vigtigt handelscenter. Da fyrstendømmet Transsylvanien 1542-1688 var en osmannisk vasalstat med egen hær og forvaltning, var Cluj midtpunkt for regionens politiske liv. Efter indlemmelsen i de habsburgske lande i slutningen af 1600-t. vedblev byen at være mødested for de regionale landdage indtil midten af 1800-t. Ved opløsningen af Østrig-Ungarn i 1918 kom byen under rumænsk styre sammen med resten af Transsylvanien. Under Nicolae Ceauşescu blev den omdøbt til Cluj-Napoca for at understrege den romerske arv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig