Cluj-Napoca, ungarsk Kolozsvár, tysk Klausenburg, indtil 1974 Cluj, by i Transsylvanien i det nordvestlige Rumænien ved floden Someşul Mic; 294.900 indb. (2003), hvoraf ca. 35% tilhører det ungarske mindretal. Den kraftige industrialisering efter 2. Verdenskrig tiltrak mange rumænere, der bor i de nye arbejderkvarterer, og ændrede drastisk den etniske sammensætning. Byen rummer administrationen for amtet (judeţ) Cluj. Cluj-Napoca er et vigtigt center for rumænsk industri og manufaktur; desuden er den kendt for sine lægecentre og hospitaler. Under og efter Ceauşescu-tiden har byen været præget af etniske spændinger. Cluj-Napoca har universitet (1872), konservatorium, operaer og teatre og er politisk og kulturelt centrum for både det ungarske mindretals intellektuelle og for rumænske nationalistiske kræfter.

Historie

I romertiden hed byen Napoca og var pga. sin strategiske placering en af de vigtigste byer i provinsen Dacia. Under kejser Hadrian blev byen municipium.

Byen er nævnt i 1173 som en af "De Syv Borge" (Siebenbürgen). Fra 1000-t. var den under Ungarn og udviklede sig i 1400-t. til et vigtigt handelscenter. Da fyrstendømmet Transsylvanien 1542-1688 var en osmannisk vasalstat med egen hær og forvaltning, var Cluj midtpunkt for regionens politiske liv. Efter indlemmelsen i de habsburgske lande i slutningen af 1600-t. vedblev byen at være mødested for de regionale landdage indtil midten af 1800-t. Ved opløsningen af Østrig-Ungarn i 1918 kom byen under rumænsk styre sammen med resten af Transsylvanien. Under Nicolae Ceauşescu blev den omdøbt til Cluj-Napoca for at understrege den romerske arv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig