Ceropegia
Ceropegia sandersonii er en slyngplante, som er udbredt i det sydøstlige og sydlige Afrika. Dens besynderlige blomst har givet den populærnavnet faldskærm.
Af /flickr.
Licens: CC BY 2.0

Ceropegia er en slægt af sukkulente urter eller buske i singrønfamilien. Der kendes ca. 450 arter fra især Asien og Afrika inklusive De Kanariske Øer.

De har oprette, slyngende eller hængende stængler, der ofte danner knolde. Blomsterne ligner små lygter og er indrettet som fælder for insekter, der bestøver planten; når insekterne slippes ud af fælden, medfører de støvkøller (pollinier). Se også bestøvning.

Som potteplanter dyrkes bl.a. faldskærm (C. sandersonii), knoldranke (C. africana) og hjerteranke (C. woodii).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig