Catherine Ashton

Catherine Ashton
Catherine Ashton. Foto 2011.
Af .
Licens: CC BY NC ND 2.0

Artikelstart

Catherine Ashton, Catherine Margaret Ashton, Baroness Ashton of Upholland, f. 20.3.1956, britisk politiker (Labour). Catherine Ashton blev bachelor i sociologi fra University of London 1977 og arbejdede siden bl.a. i Campaign for Nuclear Disarmament 1977-79 og som igangsætter af en række forskellige lokale og landsdækkende organisationer inden for social- og sundhedsarbejde.

Hun blev 1999 gjort til medlem af House of Lords; fra 2001 indtog hun ledende poster i diverse britiske ministerier, inden premierminister Gordon Brown 2007 gjorde hende til leder af House of Lords.

2008 blev Catherine Ashton udnævnt til Storbritanniens EU-kommissær og 2009 som den første til EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, populært kaldet EU-udenrigsminister, en post hun besad til 2014.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig