Faktaboks

Carl Torp
Født
8. juni 1855
Død
17. september 1929

Carl Torp, 8.6.1855-17.9.1929, dansk jurist, professor ved Københavns Universitet 1886-1925. Torp skrev disputats om Besiddelsen og dens Betydning i retlig Henseende (1884). Hans hovedområde var strafferetten; han blev i 1891 professor i strafferet og udgav flere værker om strafferettens almindelige del. Han kritiserede et forslag til en ny straffelov fra den første Straffelovskommission (nedsat 1905) og var medlem af den anden Straffelovskommission.

Torp var medstifter af og formand for Dansk Kriminalistforening, der blev grundlagt i 1899.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig