Cahiers du Cinéma, fransk filmtidsskrift, grundlagt i 1951 af bl.a. filmkritikeren André Bazin. Under hans ledelse blev bladet i 1950'erne et talerør for den såkaldte auteurpolitik og fungerede som væksthus for de unge kritikere, der kom til at udgøre kernen i den ny bølge i fransk film: François Truffaut, Jean-Luc Godard, Eric Rohmer, Claude Chabrol og Jacques Rivette.