Flertallet af befolkningen er sydslaviske bulgarere. Landet har to større etniske mindretal, tyrkere og romaer, der udgør henholdsvis 9,4 og 3,7 procent af befolkningen (2005). Minoritetsgruppernes rettigheder er fastlagt ved lov, men modsætninger mellem folkeslag og forskellige sociale grupper eksisterer.

Omkring 450.000 etniske bulgarere bor uden for landets grænser; flest i Grækenland og Makedonien, men også i Moldova og Ukraine.

Op mod 2/3 af Bulgariens befolkningen bor i byer, og der er sket et fald i den traditionelt store befolkningstilvækst i forbindelse med den hastige urbanisering.

Befolkningen er meget ujævnt fordelt. De bjergrige egne er tyndtbefolkede (under 20 indbyggere pr. km2), mens der på sletteområderne med intensivt landbrug bor over 200 indbyggere pr. km2.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig