Brasilien - befolkning

Det Brasilianske Institut for Geografi og Statistik opdeler befolkning i fem grupper – hvide, afrobrasilianere, blandet etnicitet, asiater og oprindelig befolkning. Ved folketællingerne, som normalt gennemføres hvert 10. år, oplyser befolkningen selv deres etniske tilhørsforhold.

Ved folketælling i 2022 var der følgende fordeling mellem de 5 etniske grupper: Blandet etnicitet: 92,0 millioner; hvide: 88,3 millioner; afrobrasilianere: 20,7 millioner, oprindelig befolkning 1,2 millioner, asiater: 0,9 millioner.

Folketællingen i 2022 var første gang, at folk af blandet etnicitet udgjorde den største gruppe. Det er usikkert om dette skifte primært afspejler en ændring i landets etniske sammensætning, eller om det primært skyldes, at det i højere grad er blevet socialt acceptabelt at identificere sig som af blandet etnicitet, og relativt flere derfor identificerer sig som sådan.

Det er en udbredt forestilling, at der ikke foregår etnisk diskriminering, og der er mange blandede ægteskaber. På trods af dette afspejler det moderne samfund i et vist omfang fortsat kolonitiden, hvor der var skarp opdeling mellem de hvide koloniherrer, de slavegjorte, og landets oprindelige indbyggere. Afrobrasilianerne og efterkommerne af landets oprindelige befolkning er i gennemsnit fortsat de økonomisk dårligst stillede i landet.

Befolkningens aktuelle sammensætning og regionale fordeling afspejler koloniseringens historie. Brasiliens tættest befolkede egne er områderne langs kysten, der tidligst blev koloniseret. De store byer ligger sjældent langt fra kysten og dermed udskibningshavnene mod Europa.

Nordøstbrasilien, Nordeste, var det først koloniserede område. Her indførte portugiserne i sukkerplantagernes storhedstid flere millioner slavegjorte afrikanere. I forhold til dem var de hvides antal lille. I dag udgør afrobrasilianerne flertallet i kystregionen, mens den oprindelige befolkning er udryddet eller fordrevet. Længere inde i landet, hvor kolonisterne etablerede ekstensiv kvægavl, blandede de hvide sig med den oprindelige befolkning. Nu dominerer de hvide her, men ofte blandet med træk fra den oprindelige befolkning.

De sydlige kaffeplantager tiltrak fra anden halvdel af 1800-tallet millioner af europæiske indvandrere. Også her blev den oprindelige befolkning fordrevet, og den hvide befolkning dominerer i det sydlige Brasilien.

Her findes dog også andre etniske grupper bl.a. efterkommere af japanske indvandrere fra begyndelsen af 1900-tallet og arabiske fra mellemkrigstiden. Generelt har disse grupper skabt sig gode positioner i det brasilianske samfund.

I Amazonasregionen, hvor portugiserne havde brug for arbejdskraft til indsamling af regnskovens produkter, dominerer den oprindelige befolkning stadig. De, som ikke accepterede de hvides herredømme, flygtede langt op ad bifloderne og op i højlandet. I disse områder er der flere steder fundet mineralforekomster med nye konflikter mellem hvide og den oprindelige befolkning til følge.

Med portugisernes komme blev den oprindelige befolkning langsomt trængt væk fra kysterne og efterfulgt af de europæiske erobrere, som tog landet i besiddelse.

Den oprindelige befolkning har været tæt på udryddet som følge af folkedrab og sygdomme. Siden 1980'erne er der dog for første gang siden den europæiske invasion af kontinentet sket en forøgelse af personer, som nedstammer fra den oprindelige befolkning. Det skyldes bl.a., at de oftere end før organiserer sig politisk mod udefrakommende trusler.

Flere oprindelige samfund har i de sidste år fået anerkendt deres jordrettigheder, og den proces vil formodentlig blive yderligere forstærket i de kommende år. Det skyldes, at den brasilianske højesteret i 2023 afgjorde, at den oprindelige befolkning kan gøre krav på jord, som den historisk har haft kontrol med, også selvom jorden i dag er ejet af en tredjepart, der har erhvervet området på lovlig vis.

Der er dog fortsat – til tider blodige – konflikter mellem den oprindelige befolkning og folk og virksomheder, som forsøger at udnytte den oprindelige befolknings jordområder til illegal skovhugst og minedrift.

Den økonomiske udvikling i anden halvdel af det 20. århundrede ændrede grundlæggende det brasilianske samfund. Den økonomiske og politiske magt flyttede fra godserne og plantagerne til byerne, og den øgede økonomiske aktivitet i byerne tiltrak millioner af småbønder og landarbejdere, som søgte mod mere attraktive leveforhold i byerne.

I 1940 levede 31 procent i byerne; i 2022 var det 84 procent, og Brasilien rummer nogle af verdens største byer (São Paulo ca. 23 millioner og Rio de Janeiro ca. 11,7 millioner (2022)). Byerhvervene har kun kunnet opsuge en del af de mange tilflyttere. En del interne migranter og deres efterkommere lever derfor i fattigdom som arbejdskraftreserve. De er ofte bosat i slumkvarterer i de større byer, hvilket medfører flere alvorlige sociale problemer.

Befolkningstilvæksten har været stærkt faldende siden midten af 1980'erne. De brasilianske kvinder får nu i gennemsnit kun 1,87 børn (2010). Det er et drastisk fald siden 1960, hvor de brasilianske kvinder i gennemsnit fik 6,28 børn. Abort er med få undtagelser forbudt i Brasilien, men estimater anslår, at der foretages omkring 500.000 ulovlige aborter om året.

Faldet i fertilitetsraten skyldes en kombination af landets urbanisering, og at mange brasilianske kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet. Hvis den lave fertilitetsrate fortsætter, forudses det, at den brasilianske befolkning når sit højeste antal omkring år 2035.

• Brasilien
• Brasilien sociale forhold
• Brasiliens historie