Balfourdeklarationen

Balfourdeklarationen, note, dateret 2. november 1917, hvori den britiske udenrigsminister Arthur J. Balfour meddelte en af den zionistiske bevægelses ledere i Europa, englænderen Lionel Walter Rothschild, at det ville være Storbritanniens fremtidige politik at støtte bestræbelserne på at oprette et nationalt hjem for jøderne i Palæstina.

I den israelske uafhængighedserklæring af maj 1948 blev Balfourdeklarationen udlagt som et britisk tilsagn om støtte til dannelsen af en jødisk nationalstat. Deklarationen støtter ganske vist oprettelsen af "et nationalhjem i Palæstina for det jødiske folk", men fremhæver også, at der ikke må ske overgreb på "de medborgerlige og religiøse rettigheder for de i Palæstina eksisterende ikke-jødiske samfundsgrupper".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig