Arthur James Balfour

Faktaboks

Arthur James Balfour
født:
25. juli 1848
død:
19. marts 1930

Arthur James Balfour, 25.7.1848-19.3.1930, britisk konservativ politiker. Balfour blev i 1874 medlem af Underhuset og var 1878-80 sekretær for sin morbror, lord Salisbury. Balfour, der i begyndelsen af 1880'erne indgik i den konservative gruppering "Fjerde Parti" (Fourth Party) sammen med lord Randolph Churchill, var en stærk kritiker af Gladstone og beklædte 1885-92 og igen 1895-1902 ministerposter i Salisburys regeringer. Som minister for Irland 1887-91 fulgte han en hård kurs over for de irske nationalister (heraf tilnavnet Bloody Balfour); 1890-91 gennemførte han en række reformlove, bl.a. på landbrugets område, for at fremme Irlands indre udvikling. I 1902 efterfulgte han Salisbury som premierminister og bidrog til at styrke Storbritanniens svækkede prestige efter Boerkrigen. Splittelse blandt de konservative på spørgsmålet om toldbeskyttelse førte til hans afgang 1905, og de liberale overtog regeringen.

Balfour var oppositionsleder 1905-11, men havde ikke succes og afgik som leder af det konservative parti i november 1911. I 1915 blev han marineminister og 1916-19 udenrigsminister. I 1917 lagde han navn til Balfourdeklarationen, der kom i modstrid med britisk politik over for de arabiske lande og blev stærkt omstridt. Efter 1. Verdenskrig tog Balfour del i Versailleskonferencen og spillede fortsat en betydelig politisk rolle i 1920'erne. Som midlertidig udenrigsminister undertegnede han 1922 Balfournoten, hvorved Storbritanniens krigsgæld til USA blev knyttet sammen med Storbritanniens krav på andre allierede.

Balfour var en af den britiske konservatismes store skikkelser, en fremragende parlamentarisk debattør og en skønånd med forankring i en ironisk og skeptisk livsholdning. I 1922 blev han adlet som jarl Balfour af Whittingehame.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig