Bacillus

Bacillus, slægt af grampositive, iltkrævende (aerobe) stavbakterier, der kan danne endosporer, dvs. en spore inde i bakterien. Bacillus er store bakterier, indtil 5 μ lange og 1-2 μ brede, der oftest ikke adskilles, når de har delt sig, og derfor findes i kæder. De fleste arter har flageller på overfladen og kan bevæge sig i væske. De hører hjemme i jord, hvor de kan nedbryde mange organiske forbindelser.

Faktaboks

etymologi:
Ordet bacillus er latin og betyder 'lille stav'.

De forskellige arter kendes på sporens form og placering i cellen. Sporen giver bakterien mulighed for at overleve ugunstige perioder. I jord kan der i perioder være megen næring og gunstige temperatur- og vandforhold, hvor bakterierne kan vokse, og andre perioder, hvor de overlever som endosporer, der kan tåle tørke og varme.

Bacillus subtilis kan isoleres fra hø og kaldes høbakterien; den benyttes til produktion af stivelsesspaltende enzymer. Bacillus thuringiensis danner en proteinkrystal i cellen. Proteinet er giftigt for insekter og benyttes til bekæmpelse af insekter og larver på planter. Bacillus anthracis, der er ubevægelig, giver sygdommen miltbrand hos kvæg og får. Flere Bacillusarter danner antibiotika, fx bacitracin og polymyxin.

Bacillus var tidligere fællesnavn for mange stavbakterier, men benyttes nu kun om de aerobe eller let forgærede sporedannere, mens de anaerobe sporedannere er i slægten Clostridium.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig