Artikelstart
Børge Biilmann Petersen, 1897-1941, dansk tegner og maler, tvillingebror til Gunnar Biilmann Petersen.
Børge Biilmann Petersen var bedst kendt som bladtegner, knyttet til Berlingske Tidende og BT, men leverede også bidrag til satiriske tidsskrifter som Klods-Hans, Exlex og især Svikmøllen.
Han gennemarbejdede sine tegninger grundigt, men formåede at meddele sig let og ubesværet i en bevidst og raffineret naivistisk, næsten skitseagtig udtryksform.
Børge Biilmann Petersen udførte også scenografi, plakater, bogomslag og -illustrationer, bl.a. til sin egen roman Damen uden Overkrop (1932).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.