Axel Wenner-Gren

Faktaboks

Axel Wenner-Gren
Født
5. juni 1881
Død
24. november 1961
Axel Wenner-Gren. Foto 1955.
Af /Nordiska museet.
Licens: CC BY NC SA 4.0

Artikelstart

Axel Wenner-Gren var en svensk industrimand. Han var en hovedkraft i udviklingen af Electrolux-koncernen, hvori han 1919-1956 besad en kontrollerende aktiepost. Som industrileder gik han ind for moderne markedsføring og industrielt design.

Wenner-Gren finansierede bl.a. forsøg med en ensporet jernbane ved Köln (se monorail), og han stiftede store forskningslegater. Wenner-Gren Center i Stockholm indeholder bl.a. gæsteboliger for udenlandske forskere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig