Arthur Jensen, 9.11.1897-29.11.1981, dansk skuespiller. Med baggrund i revy og teater i 1920'erne blev Arthur Jensen i 1930'erne hyppigt anvendt i danske filmkomedier, hvor han som lille koleriker ofte blev sat i skyggen af den joviale Ib Schønberg.
Det var først sent i hans karriere, at TV-Teatret forløste hans muligheder som karakterkomiker i snurrige, let frastødende roller med Menneske-Mortensen i Livsens Ondskab (1972) som et højdepunkt.
Direkte folkekær blev han som vicevært Meyer i tv-serien Huset på Christianshavn (1970-77), og med den snobbede hr. Schwann i Matador (1978-82) satte han sig et værdigt punktum.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.