Faktaboks

Arne Johannessen
Født
17. juli 1908, Frederiksberg
Død
1998

Arne Johannessen var en dansk maler og grafiker. Arne Johannessen blev malersvend 1928, gik på Kunstakademiet 1928-30 og var elev hos Marcel Gromaire i Paris 1937 og 1938.

Han har især malet landskabsbilleder, først i en dæmpet, lyrisk kolorit, senere inspireret af impressionisme og neoimpressionisme til en farvelysende pointillistisk udtryksform, fx Fra bjergene ved Urbino (1968, Statens Museum for Kunst).

Johannessen har tillige udført farveraderinger, og blandt mange udsmykningsopgaver er malerier og keramiske billeder til Folketinget (1977), Finseninstitutet (1977-80) og Østre Landsret (1984).

Arne Johannessen var medstifter og medlem af Martsudstillingen 1951-82, af Kammeraterne fra 1984, og han modtog Eckersbergs Medalje i 1986.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig