Armenien - geografi

Armenien. Dans om bjerget Aragat for at fejre uafhængighedsdagen den 28. maj. Foto fra 2005.

.

Armenien - geografi, Det nuværende Armenien ligger i det nordøstlige hjørne af det historiske Armenien. Mod SV grænser det op til Tyrkiet og Nakhitjevan; sidstnævnte hører til nabolandet Aserbajdsjan, men ligger i det historiske Armenien. På aserbajdsjansk område ligger også det tidligere autonome område Nagorno-Karabakh, hvor et stort flertal af befolkningen er etniske armeniere. Mod nord grænser landet op til Georgien og mod SØ til Iran.

Befolkning

.

Skønsmæssigt bor der 2,5 mio. armeniere uden for det tidligere Sovjetunionen, bl.a. i Tyrkiet, Syrien, Libanon, Iran, Irak, Frankrig, USA og Sydamerika. Endvidere bor der ca. 1,5 mio. armeniere i Georgien, i forskellige områder i Nordkaukasus samt andre dele af det tidligere USSR. I forbindelse med krigshandlinger er flere af de etniske mindretal i området fordrevet eller flygtet; i 1988-89 forlod skønsmæssigt 300.000 armeniere således Aserbajdsjan. Sovjetunionens sammenbrud førte tillige til stor udvandring; 1992-2002 forlod skønsmæssigt 0,5 mio. armeniere hjemlandet.

Naturforhold

Armenien er et højlandsområde mellem de to floder Kura mod nord og Araks mod syd. Der er flere bjergkæder og -massiver, og store områder ligger i 2-3000 m højde; højest er vulkanen Aragats (Alaghez), 4095 m. Derimod ligger armeniernes nationalbjerg, Ararat, i Tyrkiet.

De vigtigste floder er Debet, der løber gennem Lille Kaukasusbjergene i nord og er en biflod til Kura, og Razda, der afvander den store og højtliggende Sevansø og er en biflod til Araks, grænsefloden til Tyrkiet og Iran. De armenske floder er ikke sejlbare, men de stejle løb og den store vandføring udnyttes til elproduktion og kunstvanding.

Klimaet i det bjergrige område er meget varieret med lune subtropiske dale og tempererede højsletter. Overalt er klimaet kontinentalt med kolde vintre. Mange områder ligger i regnlæ af de omgivende bjergkæder, og kunstvanding er udbredt i den lange varme sommer.

Kaukasusområdet er geologisk aktivt; her er flere vulkaner, og Armenien rammes ofte af jordskælv. I 1988 ramtes Kumajri af et voldsomt jordskælv, som kostede 28.000 mennesker livet. En storstilet international hjælpeindsats blev iværksat, hvor også armeniernes traditionelle ærkefjende Tyrkiet deltog. Efter krav fra offentligheden blev atomkraftværket i Kumajri lukket på grund af jordskælvsfaren.

Erhverv

Industriens andel af BNP faldt fra 44,5% i 1990 til 20% i 1998; siden da har industrien været i relativ kraftig vækst, men det gælder også andre sektorer, og andelen af BNP er i 2006 stadig ca. 20%; de vigtigste brancher er maskinindustri, jern og metal, olie- og kemisk industri, letindustri og fødevareforarbejdning. Minedriften er betydelig med bl.a. kobber, guld, molybdæn, zink og aluminium.

De vigtigste landbrugsområder er Araks floddal og Jerevanområdet. Vækstperioden er 6-7 måneder, og Armenien forsynede Sovjetunionen med flere subtropiske afgrøder: frugt, grøntsager og en betydelig mængde vin. Endvidere er der kornavl, plantager med oliven og granatæbler og en del fåre- og kvægavl.

Samfundsforhold

Jordskælvet i 1988, de store flygtningestrømme, krigen med Aserbajdsjan, økonomisk blokade fra Aserbajdsjan og Tyrkiet og afskæring af andre vigtige forsyningslinjer i det urolige område har skabt store økonomiske og sociale problemer. Alene fra 1990 til 1992 blev BNP skønsmæssigt halveret. Armenien var en tæt integreret del af det sovjetiske samarbejde og blev hårdt ramt af omstillingsproblemer efter sammenbruddet i den økonomiske infrastruktur i det tidligere USSR. Siden 1994 er BNP dog vokset næsten uafbrudt, og i 2003 var det 13,9% højere end i 2002.

Læs mere om Armenien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig