Alternative für Deutschland AfD

Alternative für Deutschland blev dannet i 2013 som euroskeptisk og nationalliberalt parti i protest mod den tyske regerings politik for at redde euroen. Blandt stifterne var økonomen Bernd Lucke. Han forlod senere AfD. Partiet stillede op til forbundsdagsvalget i 2013, men det kom med 4.7 % af stemmerne ikke op over spærregrænsen på 5 %. Det lykkedes først ved valget til Europa- parlamentet i 2014 og med 12,6 % af stemmerne ved forbundsdagsvalget i 2017. På samme tid blev partiet repræsenteret i de fleste delstatsparlamenter.

AfD har udviklet sig fra et euroskeptisk og nationalliberalt parti til et højrepopulistisk, nationalistisk, indvandrerkritisk og i visse henseender højreekstremt parti.

Partiets politik retter sig mod indvandrings- og asylpolitikken i Tyskland, det er skeptisk over for det liberale demokrati og går ind for direkte demokrati og en autoritær samfundsmodel. Det er socialt og socialpolitisk konservativt. Partiet hævder at repræsentere de små og almindelige mennesker i Tyskland mod eliten og det fjerne demokrati i Berlin. Og AfD synes at have kunnet mobilisere demokrati- og politikkritiske sofavælgere, især i de fem nye østlige delstater.

AfD's historie har været kendetegnet ved interne konflikter om partiets bevægelse mod højre, der har fået flere ledere som Bernd Lucke, Frauke Petry og Jörg Meuthen til at træde tilbage. De nuværende ledere er Alice Weidel og Tino Chrupalla.

Siden forbundsdagsvalget i 2021 hvor partiet fik 10,3 % af stemmerne har AfD været repræsenteret i Forbundsdagen med 83 medlemmer og været det fjerdestørste fraktion. Det repræsenterer en fundamental opposition til den nuværende "lyskurvs"- koalition mellem SPD, FDP og De Grønne. Partiet er også repræsenteret i de fleste delstatsparlamenter, men er gledet ud af Landdagen i Kiel efter delstatsvalget i Slesvig-Holsten i 2022.

Ved landdagsvalget i Bayern i 2023 opnåede AfD 14,6 % af stemmerne, og partiet står til stor fremgang ved de delstatsvalg, der i 2024 skal holdes i flere østtyske delstater. Meningsmålingerne spår, at partiet kommer op over 20 % af stemmerne og vil blive det næststørste, eventuelt største parti.

Som følge af de højrepopulistiske, ja højreekstremistiske og völkisch-nationalistiske strømninger i partiet – blandt andet repræsenteret af lederen af AfD i delstaten Thüringen Björn Höcke – og angivelige forbindelser til højreekstremistiske miljøer i Tyskland som NPD og identære strømninger er AfD i nogle delstater som Thüringen og Sachsen-Anhalt kommet under observation af det regionale Verfassungsschutz som trussel mod det tyske demokrati. I 2022 afgjorde en forvaltningsdomstol i Köln at hele partiet kunne komme under observation af Bundesverfassungsschutz. Det vil i sidste instans kunne føre til et forslag om at få AfD søgt forbudt ved Bundesverfassungsgericht i Karlsruhe. Det vil ifølge eksperter dog nok blive vanskeligt at gennemføre. Tilbage i 1950'erne blev to partier det nazistiske Sozialistische Reichspartei og det kommunistiske KPD i henhold til art. 21 i Grundgesetz forbudt i det daværende Vesttyskland.

Siden januar 2024 har der mange steder i Tyskland fundet omfattende demonstrationer sted mod AfD's højreekstremisme og trussel mod det tyske demokrati, også med krav om indgreb mod partiet . Disse demonstrationer for det tyske demokrati er de største demonstrationer i Tyskland siden de store fredsdemonstrationer i begyndelsen af 1980'erne.