Alta

Alta ristining
Helleristninger i Alta (detalje).

Alta er en by i Finnmark i Nordnorge med 15.484 indbyggere (2020). Den ligger i bunden af Altafjorden og er en langstrakt bebyggelse, sammenvokset af flere mindre bygder. Kombinationen af landbrug og industri har tidligere spillet en stor rolle i området tillige med brydning af den kendte Altaskifer. Efter 1970 er det dog serviceerhvervene med administration, undervisning og turisme, der er blevet de dominerende erhverv, idet Alta er centralby for størstedelen af Finnmark.

Faktaboks

Også kendt som

samisk Áltá

kvænsk Alattio

Siden 1973 er der fundet ca. 3.000 arktiske helleristninger ved Altafjorden. Motiverne omfatter mennesker og dyr, jagtscener, både m.m. Billederne dateres til flere perioder inden for tidsrummet ca. 4500 f.v.t. indtil år 0. Helleristningerne er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig