Finnmark Fylke | lex.dk – Den Store Danske

I Vest-Finnmark findes beskyttede fjordbunde med et rigt planteliv.

Øksfjord

Af Frankemann.

Licens: CC BY SA 4.0

Finnmark Fylke.

European Map Graphics.

Knivskjelloddens spids udgør det nordligste punkt i Norge.

Colourbox.

Licens: Begrænset anvendelse

Finnmark Fylke var tidligere Norges nordligste fylke, og fylket med det største i areal og det mindste i indbyggertal, nemlig 48.637 km² og 76.149 indbyggere (2017). Finnmark Fylke i 2020 sammenlagt med Troms Fylke til Troms og Finnmark Fylke.

Finnmark Fylke grænser op til Finland og Rusland og rummer Norges nordligste og østligste punkt (Knivskjellodden og Hornøya). Den sydlige del af fylket udgøres af den lavtliggende Finnmarksvidda, mens kystområderne ligger højere, flere steder mere end 1000 m.o.h. Klimaet er i indlandet et køligt, tempereret fastlandsklima, mens den nordøstlige del omkring Varangerhalvøen har polarklima.

Fiskeriet er det primære livsgrundlag, og befolkningen bor overvejende langs med kysten. Fangst af torsk, sej og rejer til konsum og af lodde til fiskemel og -olie er vigtigst. I tilknytning hertil findes en del fiskeindustri. Den traditionsrige hval- og sælfangst er pga. internationalt pres gået meget tilbage. Kendt er samernes rensdyravl, som dog kun spiller en mindre økonomisk rolle.

Siden 1960 er befolkningstallet stagneret, hvilket hænger sammen med de begrænsede erhvervsmuligheder. Fiskeriet har visse år svigtet, og brydningen af jernmalm ved Kirkenes har ikke været særlig rentabel. Et plus er en stigende sommerturisme til bl.a. Nordkapp og midnatssolen i det hele taget. Også åbningen af grænsen til Rusland har givet nye økonomiske muligheder.

Historie

Arkæologiske fund viser, at Finnmark Fylke mellem 8000 og 2000 f.v.t. var beboet af et jægerfolk (Komsa-kulturen), og samerne antages at være vandret dertil omkring 2000 f.v.t.

Omkring 900 e.v.t. opnåede den norske konge eneret på beskatning og handel, men først i løbet af 1200-tallet fandt en større norsk indvandring sted, lokket af mulighederne i fiskeriet. I den forbindelse indledtes en længerevarende kristning af samerne. Samtidig begyndte en indvandring af russere østfra, hvorved området sprogligt og kulturelt blev blandet. Dette forstærkedes, da finner (kvæner) begyndte at bosætte sig omkring år 1700.

Gennem mange århundreder stod der strid om overhøjhedsretten mellem Norge (Danmark) og Sverige og Rusland. Grænseforholdene fastlagdes først i hhv. 1751 og 1826. Styret i København prøvede at styrke Finnmark befolkningsmæssigt og økonomisk, bl.a. ved at tvangsflytte tiggere, fallenter og visse kriminelle hertil, en praksis, der først ophørte i 1810. Al handel havde siden 1500-tallet været domineret af købmænd fra Bergen, og frem til 1787 var den overdraget til et monopolkompagni. En indbringende næringsvej blev i det følgende århundrede frem til 1917 handelen med russerne (pomorerne) langs Hvidehavskysten. Da den tyske besættelsesmagt i november 1944 rømmede området, lod den forinden befolkningen tvangsflytte sydpå og foretog store ødelæggelser af boliger og infrastruktur.

I efterkrigstiden har den norske regering ført en aktiv udviklingspolitik i området, hvilket undertiden har ført til konflikt med samerne, bl.a. omkring et dæmningsbyggeri ved Altaelva.

Læs mere i Den Store Danske

Norge

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.