Ales Stenar, Sveriges Stonehenge, er en 63 m lang skibssætning med 58 4-5 tons tunge kampesten øst for Kåseberga i Skåne i det sydlige Sverige. Stensætningens betydning diskuteres stadig. Denne form for stensætning har været anvendt i yngre bronzealder og igen i vikingetiden.

.

Ales stenar, skibssætning, ca. 13 km sydøst for Ystad. Ales stenar, der er Sveriges største skibssætning, er 70 m lang, 19 m bred og består af 59 sten med en vægt på mellem 500 og 1800 kg.

Anlægget er placeret højt i landskabet helt ud til havet. I den sydlige del er der fundet en urnegrav.

Anlægget er bygget af sten, som stammer fra et område 30 km øst for Ales stenar. Det er uklart, hvad ordet ale henviser til. Ifølge traditionen var Ale en stor vikingehøvding, som blev begravet i skibssætningen. Undersøgelser har dog vist, at anlægget er opført før en sandflugstperiode omkring 600 f.Kr.

Anlægget har været genstand for diverse tolkninger, bl.a. er det blevet sat i forbindelse med solkult og arkæo-astronomiske forhold. Geometriske opmålinger af skibssætningen har vist, at konstruktionen har stor lighed med det verdenskendte monument Stonehenge i England.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig